| Tilbage |
Formiddagen er udnævnt til shopping og eftermiddagen er dedikeret til et besøg på Skotlands ældste destilleri (påstår de da): Glenturret.
Vi spiser morgenmad sammen med Susanne og Sonny og napper så en dobbeldækker bus ind til centrum - en tur på ca. 10 minutter. Her skilles vores veje, så alle kan få tid til at kigge på de forretninger, som man har lyst til. Det er ikke så nemt, hvis man er i større flok.
Marie og jeg starter på byens rutebilstation. Vi skal nemlig have fat i et "Explorer Pass" til det nationale busnetværk. Dermed vil vi kunne spare nogle pund på vores nært forestående tur til Islay.
Vi kigger på forretning, hvor alle andre turister også kigger på forretning i Edinburgh: Princes Street. Vi får kigget lidt på whiskyflasker, tøj, turistbureau og overværer en demonstration i gaden. Hvad der bliver demonstreret for, ved vi ikke, men foran selve demonstrationen går et sækkepibeorkester, og de spiller ikke så dårligt endda.
Frokosten indtager vi i en boghandel, der reklamerer med byens bedste kaffe.
Klokken 14 er vi klar til at tage på destilleri. Susanne og Sonny er også klar. Det samme er Jens Ole. Han har sovet til kl. 11 men har dog nået at få handlet alligevel.
Afsted går det i den bil, som Stig havde lejet - og som Jens Ole har overtaget nu. Også Jens Ole har styr på at køre "i den forkerte side". Det går over stok og sten og på trods af dårlige vejkort, har vi ingen problemer med at finde frem til destilleriet Glenturret, der ligger i nærheden af byen Crieff.
Netop som vi ankommer, starter en større gruppe på rundtur, anført af vores norske guide fra dagen i forvejen. Så vi har ikke travlt med at komme med. Heldigt for os, starter den næste guidede rundtur på destilleriet hurtigt og vi bliver en lille eksklusiv gruppe på 8. Vi føres en god tur rundt og kigger bl.a. ned i de store trækar, hvor whiskyen gærer - og lugter ad h. til.
Turen sluttes af med en smagning. Vi smager en 15-års, 18-års og 27-års whisky. Der er stor forskel i de 3 whiskyer, men det er der sandelig også i prisen. Derefter smager vi en whiskylikør og den regner jeg egentlig med mere er Susannes og Maries smag. Det er det også, men de er sørme også faldet for whiskyen! Så lyt til et godt råd, hvis du vil have din whisky for dig selv: Inviter ikke konen med til Skotland!
På Glenturret destilleriet er der 4 mand beskæftiget med at producere whisky og 20-25 stykker til at drive souvenirforretning og restaurant. En noget underlig fordeling, der viser, at destilleriet er et af de, der ligger tættest på Skotlands hovedstad.
Turen tilbage til Edinburgh går meget godt, bortset fra, at vi kommer lidt forkert ind i byen - hvorved vi kommer til at køre noget rundt i omegnen af vores hotel. Men sådan kan det jo gå, når der sidder 5 i bilen, hvor den ene er klogere end den anden.
Energien er ved at være opbrugt men vi skal jo have noget aftensmad. Det bliver på et lille pizzeria, hvor maden viser sig at være helt i orden. Det viser sig, at selveste Sean Connery har været gæst på restauranten for nylig! Aftenen er overordentlig mild for årstiden. Vi kan faktisk gå hjem fra restauranten uden overtøj.
Efter en enkelt godnatøl i hotellets bar, er det tid at sige farvel til Susanne, Sonny og Jens Ole.
Marie og jeg starter tidligt fra hotellet imorgen - inden de andre har fået øjnene op.
| Tilbage |